Hvorfor skal vi arbejde med æstetiske læreprocesser?

Hvorfor skal vi arbejde med æstetiske læreprocesser?

Jeg finder mange svar på dette spørgsmål i Helle Johnsen tekst. Hun beskriver at:

'Æstetiske læreprocesser udfolder sig i en dialektisk relation mellem pædagogen og børnene. Pædagogen skaber forudsætninger for oplevelser og udvikling hos børnene - og omvendt.'

'Daglig giver pædagogen plads, tid, rum og opmærksomhed til æstetiske læreprocesser.'

Johnsen har skrevet nogle argumenter for, hvorfor pædagoger skal arbejde med æstetiske læreprocesser.

Gennem æstetiske læreprocesser får børn mulighed for at:

• selv at være skabende. Børn får muligheden for at bearbejde/omsætte deres indtryk og oplevelser. Forholdet mellem det børnene ser, hører, læser og produktionen.
• at opbygge sociale fællesskaber. Børn kan opleve sig som en del af gruppen, af det hele og en del af fælles produktion.
• deres evne til at kunne rumme kompleksitet, at afprøve og finde en mening udvikles.
• deres sproglig udvikling bliver styrket. formuleringsevne styrker koncentrationsevne.
• lytte til aktørerne i processen. Udvikling af ny pædagogik med udgangspunkt i børnenes oplevelser og forståelser af 'virkeligheden'.

Gennem æstetiske læreprocesser kan børn udfolde sig, forklare/fortælle deres syn på ting/verdenen. De lærer at formidle det der beskæftiger dem på ejen måde. De lærer at være kreativt og som oven beskrivet styrker det deres koncentrationsevne.

Hvad er en æstetisk læringsprocess?

Æstetisk læreprocess

Der findes forskellige definitioner/opfattelser af hvad en æstetisk læreprocess er.


Ifølge teksten af Austing er æstetisk læring et af tre læringsmåder der fremmer socialiseringen.

Æstetisk læring: 'Det repræsentative, medierende møde med verden'.

Ved brug af æstetisk læring laver barnet erfaringer med omverdenen og bliver præget af denne. Gennem leg, musik, drama, tegning, fortælling/oplæsning kommer børn i berøring med omverdenens æstetiske formtilbud.
Barnet kan bearbejde sine indtryk af sin omverden og udtrykke sig via æstetik. Æstetisk læring er symbolbaseret. Barnet kan altså udtrykke sine oplevelser og følelser via symbolikken.
Undervejs i denne process og også via dialog med pædagogen kan barnet sig selv og egen forståelse af verden i andres æstetiske udtryk og i den direkte respons på sine egne udtryk fra andre børn og voksne.

'Den æastetiske læringsmåde giver hermed barnet en helt nødvendig, facetteret og identitetsskabende forståelse af sig selv og verden'.

I teksten af Helle Johnsen, beskriver hun Kirsten Drotners opfattelse/definition af æstetisk læring (også i teksten af Drotner 'At skabe sig - selv')
Drotner siger at æstetisk læring er lystfyldte processer. Man frembringer noget man kan se, høre, føle, lugte, smage. I æstetisk produktion kan man overskride vante fysiske grænser og/eller i fantasien. Æstetisk produktion har noget med lyst at gøre.
Drotner indeler den æstetiske 'produktion' i tre niveauer:

1. Individuelt niveau (jeg/mig): muligheden for at eksperimentere med sin egen idenntitet.
2. Socialt niveau (jeg/du): gennem diskussion, et fælles anliggende af følelser, ideer og fornemmelser. Spontane og følelsesmæssige reaktion og argumentation.
3. Kulturelt niveau (jeg/verden): æstetisk udtrykkelse er en måde at kommunikere, som går ind i den sociale og kulturelle kontekst

Der siges også, at æstetisk læring er med til at socialisere.