Aktivitet 3, Planlægning af et forløb med livshistorie og din valgte målgruppe

Jeg vil planlægge et forløb til udarbejdelsen af livshistorie. Min målgruppe vil være demente borgere.

Demens kan skyldes mange forskellige årsager, men det er altid et resultat af sygdomme.
De hyppigst forekommende sygdomme er de såkaldte neurodegenerative sygdomme som f.eks.

• Alzheimer sygdommen, der er årsag til over halvdelen af demenstilfældene
• Vaskulær demens, der skyldes sygdom i hjernens blodkarsystem 
• Lewy body demens 
• Frontotemporal demens 

De to sidst nævnte er neurodegenerative.


Forløbet:

Først og fremmest er det vigtigt for mig, at borgeren kender mig. For mig er det vigtig, at han/hun har tiltro til mig, føler sig trygt sammen med mig.
Jeg vil vælge en borger, hvor 'sygdommen' ikke er nået så langt frem endnu. Inden jeg går igang med et narrativ interview, vil jeg beskæftige mig med borgerens livshistorie (hvis der allerede foreligger en).
Jeg vil sidde sammen med borgeren en par dage i løbet af en uge. Ikke længere end 3-4 timer, alt efeter hvordan borgeren er tilpas og har lyst til det. Hver eneste gang vi sidder sammen, vil jeg sige til borgeren, at det ikke er noget problem at stoppe, så snart han/hun ikke har lyst længere. Når jeg synes, at jeg har fået gode informationer, vil jeg spørge familie medlemmer om de har lyst til at være med.

• Det kan knytte den demente og familien sammen. Familien hører borgerens sigt og den demente få at vide, hvordan han/hun er i familens øjne
• Forudsætningen er, at den demente har god kontakt til sin familie. 

Jeg vil køre, sammen med borgeren til steder han/hun har været/boet, steder der har haft stor betydning for borgeren. Jeg vil kigge fotoalbumer sammen med borgeren (hvis der eksister nogen). Hvis der ikke eksisterer fotoalbumer som sådan, men istedet en masse billeder, vil jeg lave et album sammen med borgerern.
Til sidst vil jeg lave et album med billeder fra de steder vi har været sammen, de personer der er vigtig for borgeren, billeder af institutionen han/hun bor på, ting han/hun godt kan lide, far mad/drikke til evtl. ting hun har strikket/hæklet og de ting ting han/hun gerne vil have billeder af.

Aktivitet 1, Undersøgelse af livshistoriearbejde i et pædagogisk sammenhæng.

Livshistorie som pædagogisk arbejdsredskab

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=hvordan%20arbejder%20institutioner%20med%20livshistorie%3F%20&source=web&cd=3&ved=0CCsQFjAC&url=http%3A%2F%2Fwww.solund.dk%2FAdmin%2FPublic%2FDWSDownload.aspx%3FFile%3DFiles%252FFiler%252Fartikler%252FLivshistorien_som_p%25C3%25A6dagogisk_arbejdsredskab.pdf&ei=gFOqUInaKsXzsgao74DADQ&usg=AFQjCNHL0tliPEcGNbtR1C7KhPMQMOLqug&cad=rja


Den ovenstående link viser en artikel som tidligere blev bragt i bladet "Udvikling" Nr. 1, 2009

I denne artikel beskriver Sussanne Hollund, som er pædagogisk konsulent i Landsbyen Sølund, rigtig mange udviklingshæmmede ikke har en 'rigtig' livshistorie, pga. foreksempel at de bor på institutioner siden de har været børn. Ikke at kende ens fødselssted, en forældre. Men, som Hollund siger, er det vigtigt at være del af noget, have betyde nogen noget og have andre der betyder noget for en.

"Den engelske psykolog Tom Kitwood siger, at der er 5 ting, der skal være til stede, for at et menneske oplever sig tilpas.
Det er tilknytning, identitet, trøst, inklusion og meningsfuld beskæftigelse eller gøren"

I 1985 arbejdede Holland som forstander på en ny institution til udviklingshæmmede.  Der mødte hun så Jens. Jens var fyrre år gammel og havde ingen familie. Han fungerede godt på mange områder, men personalet syntes at han virkede frustreret. Jens var meget aggressiv og fik store doser psykofarmaka. Men også trods rådgivning med hans psykiater, hjalp det ikke. Personalet begyndte at får Jens' livshistorie sat sammen. De kontaktede Landsarkivet, hvor der lå Jens' 'historie'. De fandt ud af, at Jens boede på institutioner siden han var 3 år gammel og han kendte ikke sine forældre. De fandt ud af, at Jens kunne lide at sy og væve, men han skulle arbejde på værkstedet (selvom at han gav udtryk for, at han ikke ville være der) fordi han var god til det.
Personalet besluttede, at Jens skulle starte sit liv helt nyt. Han fik en 'far', det var Hans, som var pædagogmedhjælper på stedet. Jens og Hans lavede mange ting sammen, så som fisketure, teltture, kanoture og lingnende. I løbet af to år lykkes det personalet, at reducere Jens' medicin til et minimum. Han var tilfreds med sig selv, gik i flot tøj, fik langt hår og fuldskæg ligesom sit forebillede Hans. Jens fik i sammenarbejde med personalt lavet et album af sit liv. Han fik kontakt til sin onkel, som kom med billeder, så Jens kunne se sine forældre. Jens flyttede i egen bolig hvor han boede til han døde i år 2009.


Nu hvor jeg har læst denne historie om Jens, lyser det ind for mig at et menneske, ligemeget om udviklingshæmmet eller ikke, har brug for sin egen historie. Et liv man kan kigge tilbage til, fortælle andre om det man har oplevet og set, steder man har været, folk man har mødt. Jens blev stolt af sit liv, han fik en historie som han kunne fortælle andre om og vise dem billeder.
Her kan man se, hvor vigtigt livshistorie er i pædagogisk arbejde!

Mit spørgsmål er nu; arbejder mange eller alle institutioner ligesom Sussanne Hollund gjorde sammen med personalet? Arbejder institutioner med livshistorie på samme måde, når de har en beboer, der er utilfreds med sig selv?

Aktivitet 2 - Arbejde med livshistorie og din målgruppe

LIVSHISTORIE, LIVSFORTÆLLING 

 I ARBEJDET MED DEMENTE

Jeg vil lige beskrive to eksempler, som jeg selv har oplevet, om hvor vigtigt det er at have viden om 'sygdommen' demens og hvordan kommunikationen gerne skal foregår:

1. Jeg har oplevet at min mormor græd en dag og da jeg spurgte hvad der var i vejen, sagde hun at min morfar døde. I den situation kan jeg ikke sige at det allerede var 15 år siden han døde. Så jeg trøstede hende og sagde at jeg er lige så ked som hun er.
Her vidste jeg hvad jeg skulle sige og gøre, fordi jeg kendte hendes livshistorie.

2. På et alderdomshjem hvor jeg arbejde i mange år, var der en dame som altid kom hen til os og spurgte efter sine forældre, vi sagde at de snart kommer og henter hende. Man kan ikke sige til hende at hendes forældre forlængst er død. Det vil hun ikke kunne forstå og det ville være en chok for hende.
I dette tilfælde var det personalet som hjalp mig med at forstå hvad der foregår, hvad jeg skulle sige og gøre og hvorfor. Personalet gav mig informationer om damens historie og om hvordan jeg skulle forholde mig. I arbejdet med demente, er det altid en god ide at benytte sig, personens pårørende og samarbejdspartner der har haft kontakt til den demente, som ressource.



http://www.logy.dk/Demens/Livshistorien.htm

Den ovenstående link er 'Demens hjemmesiden' lavet af Gerda Jensen Vrå.
Her får man gode råd og forklaringer på, hvordan man laver en god indsamling af oplysninger til den dementes livshistorie. Der forklares, at det er obligatorisk til en god pleje, at man har viden om den enkelte person.

"Spørgsmålene skal tage udgangspunkt i hvordan den demente og pårørende mestrer og har mestret deres tilværelse, hvilke behov de giver udtryk for at kunne klare selv, og hvilke behov de behøver hjælp til at klare"

"Det er slet ikke sikkert at der er overensstemmelse mellem de behov vi ser, og de behov som den demente og dennes pårørende føler"    "Netop denne skelnen i behov er vigtig i al omsorg og pleje af ældre mennesker. Vi skal kunne skelne mellem det vi ser  som behov og den ældres behov. Vi skal respektere at de har levet deres liv i en anden tidsalder end os, hvor normerne har været anderledes"

I teksten beskrives tre trin, der beskriver en problemløsende metode til at arbejde med livshistorie:

• Identifikation af ressourcer og problemer 

Her beskrives de vigtige informationer man skal have, for at kunne give personen en god understøttelse i    hverdagssituationer. Det gælder om at tage hensigt på og respektere personens behov og ære til at kunne klare nogen ting selv. 

 "Det er slet ikke sikkert at der er overensstemmelse mellem de behov vi ser, og de behov som den demente og dennes pårørende føler"

• Indsamling af information, oplysninger og data

Når man skal arbejde med demente, er det meget vigtig at have viden om demens. Hvad er det for en sygdom, hvordan viser den sig og hvordan skal man kommunikere med demente? 
Det er altid vigtig at have så mange informationer om personen som muligt.

• Betydningen af observationer og oplysninger

Hvilke observationer har jeg gjort og er der sammenhæng mellem de ting jeg har set/opdaget og de fakta, oplysninger jeg har fået? Hvorfor er hans opførelse som den er, hvad er det hans siger og hvorfor? Man skal danne sig et helhedsindtryk, hvor man kigger på borgerens funktionsniveau;

• fysisk
• psykisk
• mentalt
• socialt
• åndeligt
• mentalt

Endvidere er det selvfølgelig vigtig at kende den dementes livshistorie for at kunne arbejde pædagogisk med den demente. Hvad kunne personen lide da han/hun var yngre/rask?

At syge/strikke/hækle/væve, male/tegne, læse bøger, spille kort eller andre spil. Være ude i naturen/har personen haft stor viden om naturen, har personen haft kæledyr, o.m.? Hvis man kender livshistorien kan man bruge den som arbejdsredskab.