Aktivitet 2 - Arbejde med livshistorie og din målgruppe

LIVSHISTORIE, LIVSFORTÆLLING 

 I ARBEJDET MED DEMENTE

Jeg vil lige beskrive to eksempler, som jeg selv har oplevet, om hvor vigtigt det er at have viden om 'sygdommen' demens og hvordan kommunikationen gerne skal foregår:

1. Jeg har oplevet at min mormor græd en dag og da jeg spurgte hvad der var i vejen, sagde hun at min morfar døde. I den situation kan jeg ikke sige at det allerede var 15 år siden han døde. Så jeg trøstede hende og sagde at jeg er lige så ked som hun er.
Her vidste jeg hvad jeg skulle sige og gøre, fordi jeg kendte hendes livshistorie.

2. På et alderdomshjem hvor jeg arbejde i mange år, var der en dame som altid kom hen til os og spurgte efter sine forældre, vi sagde at de snart kommer og henter hende. Man kan ikke sige til hende at hendes forældre forlængst er død. Det vil hun ikke kunne forstå og det ville være en chok for hende.
I dette tilfælde var det personalet som hjalp mig med at forstå hvad der foregår, hvad jeg skulle sige og gøre og hvorfor. Personalet gav mig informationer om damens historie og om hvordan jeg skulle forholde mig. I arbejdet med demente, er det altid en god ide at benytte sig, personens pårørende og samarbejdspartner der har haft kontakt til den demente, som ressource.



http://www.logy.dk/Demens/Livshistorien.htm

Den ovenstående link er 'Demens hjemmesiden' lavet af Gerda Jensen Vrå.
Her får man gode råd og forklaringer på, hvordan man laver en god indsamling af oplysninger til den dementes livshistorie. Der forklares, at det er obligatorisk til en god pleje, at man har viden om den enkelte person.

"Spørgsmålene skal tage udgangspunkt i hvordan den demente og pårørende mestrer og har mestret deres tilværelse, hvilke behov de giver udtryk for at kunne klare selv, og hvilke behov de behøver hjælp til at klare"

"Det er slet ikke sikkert at der er overensstemmelse mellem de behov vi ser, og de behov som den demente og dennes pårørende føler"    "Netop denne skelnen i behov er vigtig i al omsorg og pleje af ældre mennesker. Vi skal kunne skelne mellem det vi ser  som behov og den ældres behov. Vi skal respektere at de har levet deres liv i en anden tidsalder end os, hvor normerne har været anderledes"

I teksten beskrives tre trin, der beskriver en problemløsende metode til at arbejde med livshistorie:

• Identifikation af ressourcer og problemer 

Her beskrives de vigtige informationer man skal have, for at kunne give personen en god understøttelse i    hverdagssituationer. Det gælder om at tage hensigt på og respektere personens behov og ære til at kunne klare nogen ting selv. 

 "Det er slet ikke sikkert at der er overensstemmelse mellem de behov vi ser, og de behov som den demente og dennes pårørende føler"

• Indsamling af information, oplysninger og data

Når man skal arbejde med demente, er det meget vigtig at have viden om demens. Hvad er det for en sygdom, hvordan viser den sig og hvordan skal man kommunikere med demente? 
Det er altid vigtig at have så mange informationer om personen som muligt.

• Betydningen af observationer og oplysninger

Hvilke observationer har jeg gjort og er der sammenhæng mellem de ting jeg har set/opdaget og de fakta, oplysninger jeg har fået? Hvorfor er hans opførelse som den er, hvad er det hans siger og hvorfor? Man skal danne sig et helhedsindtryk, hvor man kigger på borgerens funktionsniveau;

• fysisk
• psykisk
• mentalt
• socialt
• åndeligt
• mentalt

Endvidere er det selvfølgelig vigtig at kende den dementes livshistorie for at kunne arbejde pædagogisk med den demente. Hvad kunne personen lide da han/hun var yngre/rask?

At syge/strikke/hækle/væve, male/tegne, læse bøger, spille kort eller andre spil. Være ude i naturen/har personen haft stor viden om naturen, har personen haft kæledyr, o.m.? Hvis man kender livshistorien kan man bruge den som arbejdsredskab.