Modul 2 - Alternativ og supplerende kommunikation

Alternativ og supplerende kommunikation

Hvad indebærer påstanden om, at alt er kommunikation, og hvordan kan begrebet ”alternativ og supplerende kommunikation” forstås?

Mette Christensen siger, at mennesker med nedsat funktionsevne kan have svært ved at forstå og opfatte det talte sprog, så det er her vi må benytte os alternative og supplerende kommunkationsmåder.

Kommunikation er ikke kun det 'talte' sprog, men også bare lyde, symboler, kropssprog (mimik), signaler og stemninger. Jeg som pædagog har ansvar for kommunikationen, jeg skal give personen/borgeren mulighed for, at kunne kommunikere på de individuelle/egne betingelser. Når jeg læser 'alternativ og supplerende kommunikation' , tænker jeg på alle mulige kommunikationsmetoder så som;

symbolske tegn
   -kropsbaserede eller ved brug af hjælpemidler
ikke symbolske udtryk:
blik
åndedræt

Hvilket grundsyn på kommunikation danner udgangspunktet for teksterne. Prøv at beskrive det – og er der, som du ser det, forskelle i grundsyn?

Selfølgelig er der forskel i grundsyn.
Jeg kan kun formode hvor skrægeligt det må har været for funktionsnedsatte borgere i ‚gamle‘ tider. Men dengang var ‘alternativ og supplerende kommunikation‘ ‘kun‘ et udviklingsværktøj for at fremme og også træne beboerens sprog.
Jeg har da lige lært, at ‘alternativ og supplerende kommunikation‘ er et godt hjælpemiddel som kan gøre min kommunikation og understøttelse med/for borgeren nemmere!

Hvordan forholder du dig til at bruge teori om det spæde sprog og samspil mellem mor og spædbarn i forhold til det pædagogiske arbejde med mennesker med nedsat funktion?

Da jeg selv er mor, ved jeg hvordan kommunikation mellem mor og spædbarn foregår. Jeg har selv oplevet hvor vigtigt det er for et barn at kommunikere og være med. For mig var det vigtigt at min datter og jeg forstår hinanden, at hun kan 'fortælle' mig hvad hun vil og at jeg så ved hvad hun mener.
Derfor tror jeg, at det er ligeså vigtigt for et barn med nedsat funktionsevne at man kommunikerer med det. Ligesom man indstiller sig på spædbarnets kommunikationsform skal man finde en form som det barn med nedsat funktionsevne kan være med på. Børn, om de er syge eller normale, skal får muligheden til at udvikle kommunikationsevnen i eget tempo, individuelt.

Med udgangspunkt i Sterns udviklingsteori beskrives i teksten af Mette Christensen vigtigheden af at barnet oplever at ”være fælles om subjektive oplevelser, dvs. [oplever] intersubjektivitet”. Prøv at beskrive hvorfor der i forbindelse med børn/mennesker med funktionsnedsættelser kan være tale om, at intersubjektiviteten (det indre univers, men kan være fælles om – eller med Lorentzen og Thomsen den ”fælles oplevelsesverden”) har eller har haft svære vilkår?

Udviklings teoretikeren Daniel Stern siger, at barnet lige fra starten er afhængig af at kunne udvikle sociale færdigheder og afprøve dem. Tidlig kommunikation er vigtig så barnet føler at det deltager i noget fælles med moderen (f.eks.). Barnet har behov for at øve sig i kommunikation og at opleve intersubjektivitet. Hvis barnet ikke lærer at kommunikere fornuftigt, vil der opstår dårlige vilkår for at kunne indgå og leve i det sociale liv omkring sig.
Stern siger også, at spædbørn bruger sanserne til at aflæse og give signaler og det er der kommunikationen begynder. Men hos et ‘sygt’ barn kan sanserne være nedsat og det gør aflæsningen vanskeligt. Her skal man så tilpasse kommunikationen barnets særlige behov.

Prøv at argumentere for forhold, du som pædagog og kommunikationspartner, skal være særlig opmærksom på i arbejdet med at give barnet, den unge eller det voksne menneske med funktionsnedsættelse mulighed for at opleve intersubjektivitet – få fælles oplevelsesverdener – og opleve ”meningsfulde sociale situationer”?

Først og fremmest synes jeg helt sikkert, at jeg som pædagog skal gøre en særlig stor indsats når jeg arbejder med mennesker med nedsat funktion! Især når det gælder at forstår personen eller aflæse hvad han/hun vil/har behov for.
Jeg har arbejdet med demente i mange år. Jeg ved godt at man sikkert ikke kan sammenligne det helt med det at arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne.
Men jeg synes, at det er meget vigtig at inddrage personen med nedsat funktion så meget som muligt. Her er det igen intersubjektivitet der skal opleves. At gøre noget fælles. For mig er det vigtigt at tale med og ikke kun til personen, spørge ind til hvad han/hun vil (f.eks.) spise, opleve o.m.
I en institution har man altid mulighed for at samarbejde med kollegaer og hente sig gode råd. Især angående den rigtige kommunikation med en bestemt borger.

Beskriv og forhold dig til Janice Ligts fire forskellige kommunikative formål (jf Christensens artikel).

Ønsker og behov                                                                                                                                          Man kommunikerer for at bede om noget. Kommunikationen slutter når behovene er opfyldt
Social nærhed                                                                                                                                              Varig kommunikation. At være i relation med andre, skabe venskaber og nærhed
Udveksle information                                                                                                                            Kravet om en symbolsk kommunikationsform er meget stor. At få viden om situationen eller hvad der skal ske som næste. Her er samtalens indhold vigtigere end kommunikationspartnerne.   
Sociale konventioner/etiketter                                                                                     Kommunikationspartnerne behøves ikke være kendt. Samtalens indhold er ikke ’vigtig’, det gælder om at være høflig - sociale høflighedskonventioner

Jeg synes da, at alle 4 punkter skal være i kombination med hinanden.

Prøv at give et konkret eksempel på en meningsfuld social situation”, der kan åbne op for fælles aktivitet og fælles oplevelsesverden. Beskriv og begrund kort din situation.

Jeg vil da sige, at det at lave mad og spise sammen giver intersubjektivitet og følelsen om fælleskab. Alle er med, kommunikerer med hinanden og har det sjovt. Hvis man laver det til et dagligt ritual, bliver det ved med at føles fælles.

Prøv kort at pege på teorier/temaer fra anden undervisning (også andre fagområder), du har haft frem til nu, der kunne bringes i spil til at belyse og perspektivere centrale pædagogiske problemstillinger i relation til dette emne?

• Lev Vygotskys udviklingsteori 
• Jürgen Habermas med sin teori omkring system og livsverdenen
• Skinners teorier omkring ubetinget stimulus/respons og betinget stimulus/respons