”Kultur er noget
man er”
- Hvad er efter din opfattelse begrundelsen for, at vi skal beskæftige os med emnet?
Vi
skal beskæftige os med kulturmødet, - fordi det er en væsentlig
faktor for den enkeltes trivsel at være inkluderet i et fællesskab.
Det vil i mange situationer være ”vores” ansvar, via pædagogisk
indsats, at skabe en platform for kulturmødet. Det er vigtigt for os
i gruppen, at der er tale om inklusion – modsat eksklusion. Det
gælder alt lige fra borgere på dag, døgntilbud, unge anbragte,
danske børn såvel som to sproget i institutioner, forældre og
sidst, men ikke mindst – os som pædagoger.
Generelt
er det af stor vigtighed at vi, som pædagoger, er gode til at
håndtere disse kulturmøder, som finder sted overalt i vores
hverdag.:
-
Som pædagog i en institution, skal vi kunne håndtere kulturmødet
med tosproget, og det kan vi bla. ved, selv at dykke ned i de
forskellige kulturer.
-
Som pædagog på et botilbud skal vi kunne håndtere kulturmødet med
dagbeskæftigelsen og vise versa. Det gør vi bedst ved samarbejde.
-
Som pædagoger kan vi opleve mødet mellem central og decentral
ledelse
Fordi
det er væsentligt at få alle inkluderet i et fællesskab. Her er
der tale om både pædagogerne, men også borgerne/brugerne/børnene.
Pædagogerne skal være bedre forberedt på disse kulturmøder, da
det er blevet en hverdag i mange institutioner. Vi skal bliver mere i
stand til at håndtere tosproget børn, måske ved selv at dykke ned
i de forskellige kulture og sprog? Vi syntes det er vigtigt som
pædagogerne at give sig selv helhjertet i sit arbejde. Så når man
f.eks. har et kulturmøde i en institution, kan det være en mulighed
at prøve at danne sig et overblik over, (hvis det f.eks. var i en
børnehave), forældrene og barnet, for at kunne danne en relation,
der kan give barnet trygge rammer. Vores forståelse for dem, kan
gøre dem mere trygge.
- Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet ”Kulturmøde”. F.eks. hvilken målgruppe har især din interesse?
Vores interesser i
gruppen er lidt forskellige:
Samarbejdet
mellem dag og døgn tilbud
Unge
– tvangsfjernede børn/unge – misbrug – Marginaliseret unge.
Bedere
samarbejde fra forældre af tosprogede børn(indvandrer).
- Hvilke (kulturelle)problematikker oplevede I? F.eks. Hvilke kommunikative problematikker ser du i kulturmødet?
Arbejdet
på et bosted for mennesker med autisme.
Borgerne skulle ”
møde” på dagbeskæftigelsen på et angivet tidspunkt. Tidspunktet
var sat for, at sikre, at strukturen, som disse brugere fordre i stor
grad, kunne overholdes. På bosiden var strukturen for morgenstunden
ligeledes skabt for, at sikre borgerne stor grad af trivsel.
Forståelsen for hinandens struktur var mangelfuld fordi den manglede
indsigt i hinandens hverdag. Hvis en borger kom senere på
beskæftigelsen end planlagt, blev hele strukturen forskubbet ikke
kun for den ene borger, men for flere borgere i gruppen. Bo-delen
oplevede til gengæld at de tog individuelle hensyn ved at ” give
tid”. At arbejde på tværs, - således at personalet i perioder
arbejdede både på bostedet og i dagbeskæftigelsen skabte en stor
forståelse for hinandens hverdag til gavn for borgerne, og
sidegevinsten har været at opleve hinanden som samarbejdspartnere
med fælles opgave. Det er en proces, - som tager tid og kræver
vilje.
En
dreng fik aldrig ordentligt mad med – var altid ret beskidt at se
på og havde en meget voldsom attitude overfor voksne. Han kom fra
Kina og ham og hans forældre var tilflyttere. Moren kunne slet ikke
dansk, mens faren kunne en smule. Læren
prøvede
at forklare dem begge at han skulle have mere mad i skole, da det
ikke gik at han ikke fik ordentligt nærring. De smilede og nikkede,
men forstod intet af det. En dreng kom fra Brasilien og var
tilflytter. Derhjemme snakkede han portugisisk, mens i børnehaven
snakkede han dansk. Han skulle oversætte når forældrene skulle
sige noget til pædagogerne, da forældrene ikke selv kunne dansk.
Dette gav en del problemer, da det måske var noget om drengen der
skulle snakkes privat med forældrene, eller evt. beskeder.
En
dreng på næsten 6år, hvor familien var Jehovas Vidner, måtte ikke
være med til fester og aktiviteter, så som jul, påske, fødselsdage
osv.
For
ham var det ok, at han ikke kunne komme med hjem til et andet barn
sammen med gruppen, for at bage jule kager. Eller at han ikke måtte
være med til børne fødselsdage. Det var de andre børn fra hans
gruppe der ikke kunne forstå det. Selvom pædagogen forklarede dem
at han havde en anden religion, og at de pga. det ikke holdt jul og
fødselsdage, var det meget svært for børnene, at han ikke var med.
- Kan I nævne sammenhænge, hvor kulturforskelle har/kan virke hindrende for den pædagogiske faglighed? F.eks.: Hvilke ”klassiske faldgruber” ser I, i kulturmødet mellem pædagog og forældre af anden etnicitet?
Forskellige
faggrupper. Forskellige ansvarsområder.
Problemer
med sproget, tankegange og være måden?
Problemer
med sproget, forståelsen. Forskellige værdier og etniske forskelle
- Kan/bør kulturforskelle være hindrende for den pædagogiske faglighed?
Kulturforskelle
bør ses som udfordring, og ikke som en undskyldning eller forklaring
på at noget ikke fungerer. Men ja det kan
periodisk være en hindring for pædagogisk faglighed, idet viljen
til at skabe en fælles platform skal være 2 vejs. ( men i den
periode så er det måske netop den pædagogiske udfordring at gøre
kulturforskellen til kultur forståelse)
Det
kan være en udfordring, da det kan være svært at være tilflytter
til landet – ofte forstår vi jo ikke hvor eller hvad de kommer
fra, eller hvilken historie der ligger bag – det samme med dem; de
ved ikke hvem vi er og pludselig skal de finde ud af et helt nyt liv
og samfund, så der kan opstå en del problemer. Men som pædagog, er
det da væsentligt at kunne sætte sig ind idisse forhindringer og
tage dem med et smil. Så begge parter kan få noget indblik i et
andet ’liv’, og måske den vej fra, kunne takle
barnet/borgeren/brugeren meget bedre.
Det
har noget med personlighed og faglighed at gøre. En pædagog er ikke
kun en rent faglig person, men også et menneske med personlighed.
Det gælder altså om at balancere mellem personlighed og faglighed.
Og især at arbejde professionelt.
Hej Anne, Anna og Sanne
AntwortenLöschenJeg har læst jeres indlæg :-) Det er en rigtig god måde, I fundet ud af at arbejde sammen på....og skrive med forskellige farver.
Under min læsning af jeres tekst, har jeg især bemærket følgende:
I skriver: "Det vil i mange situationer være "vores" ansvar, via pædagogisk indsats, at skabe en platform for kulturmødet"....Ganske enig med jer - og - også en naturlig konklusion efter læsning af teksten om kulturmøder i pædagogisk arbejde.
Desuden skriver I: "Som pædagog i en institution, skal vi kunne håndtere kulturmødet med tosproget, og det kan vi bla. ved, selv at dykke ned i de forskellige kulturer." - Ja, det er en del af den tværkulturelle kompetence, som pædagoger nødvendigvis må tilegne sig i "den globale" verden. Som I også er inde på i sætningen "Pædagogerne skal være bedre forberedt på disse kulturmøder, da det er blevet en hverdag i mange institutioner."
I skiver om en lille dreng, som bliver nødt til at være oversætter for forældrene: "Han skulle oversætte når forældrene skulle sige noget til pædagogerne, da forældrene ikke selv kunne dansk." - Har I overvejet, hvordan man eventuelt kunne ændre på det forhold(Andre kommunikationsmuligheder? Tolk?)
I skriver også: "Kulturforskelle bør ses som udfordring, og ikke som en undskyldning eller forklaring på at noget ikke fungerer."- Nej og som teksten beskriver, skal det ikke være årsag til at den pædagogiske faglighed/viden træder ud af kraft....
Fortsat rigtig god arbejdlyst!